Bordpynt til barnedåb

Bordpynt til barnedåb

Bordpynt til barnedåb – derfor er det vigtigt til barnedåben

Indenfor de første 6 måneder af dit nye barns liv, er det tid til at holde en kæmpe navnefest – nemlig barnedåben. Her er det tid til at fejre, at dit lille barn bliver døbt, og som forældre ønsker man selvfølgelig, at denne dag bliver helt uforglemmelig. Dette gennemføres gennem en kombination af de rette gæster, det helt rette lokale, noget god mad og sidst men ikke mindst en masse pynt. Barnedåben er sammen med bryllupsfesten og konfirmationen en af de fester, hvor der nok bliver pyntet allermest op. Ofte er der tale om enten lyseblåt eller lyserødt tema, hvilket afgøres gennem kønnet på barnet.

Bordene skal selvfølgelig pyntes

Bordene er noget af det, dine gæster lægger mærke til først, når de træder ind til barnedåbsfesten. Derfor er det en god idé at gøre ekstra meget ud denne del af pynten. Et godt sted at starte, er med en flot, ensfarvet dug. Den kan sagtens have mønstre i stoffet, men hold dig til en simpel, ensartet farve såsom hvid, lyserød eller lyseblå. Suppler gerne med en bordløber i en kontrastfarve. Har du valgt en hvid dug, så lad bordløberen matche dit barns køn og er dugen kønsfarven, så hold bordløberen hvid.

Der er rigtig mange muligheder, når det kommer til bordkortene. Her kan du pynte med både små perler formet som fødder og lignende, eller du kan bruge klemmer til glassene. Her kan du enten få lavet nogle udefra, eller hvis du er kreativ, kan du selv give dig i kast med nogle lækre bordkort. Et personligt præg er ofte det, du selv bliver mest tilfreds med efterfølgende. Det sidste til selve bordene er pynt.

Drys bordet med små barnevogne, fødder, babyer eller lignende, og sæt eventuelt nogle glasfade med lys eller dekorationsfade med glasvaser, så du får et rigtig flot pyntet bord. Mangler du inspiration, er der masser af dette at finde på internettet.

Den øvrige pynt i rummet

Det ser også godt ud med pynt i selve rummet. Her kan du eksempelvis bruge balloner, der er formet i bogstaver, så der samlet bliver skrevet dit barns navn. Vælg eksempelvis ballonernes farve ud fra barnets køn. Alternativt kan du bruge sølv, guld eller lignende ballonfarver. Disse er altid flotte.

Til gavebordet kan du pynte med samme bordpynt, som du anvender til de andre borde, men samtidig kan du igen supplere med nogle heliumballoner, der er monteret i vægtklodser, så de står og svæver over bordet. 

Skriv en kommentar